Familiesamtaler

< tilbage til generel beskrivelse

Jeanets tilgang

Det kræver meget at være børnefamilie/”teenagerfamilie” i dag. Vi stiller store krav til os selv og hinanden, og ind i mellem kan der være længere perioder, hvor vi oplever, at vi ikke helt er den forælder/familie, vi gerne vil være.
Hvis noget er gået i hårknude i en familie, og hverdagen er præget af konflikter, misforståelser, tristhed eller vrede, kan det være hjælpsomt at søge familiesamtaler eller familierådgivning.

Min grundholdning er, at både voksne og børn gør det bedste de kan, med udgangspunkt i de ressourcer de har her og nu. Derfor er det vigtigt, at familiesamtalen ikke handler om at placere skyld, men om at lytte og forstå hinanden, og derigennem finde alternative handlemuligheder.

FAMILIETERAPI KAN HJÆLPE:

  • Når samværet i familien er præget af konflikter, skænderier eller undgåelsesadfærd
  • Når I føler, I er kørt fast i de samme konflikter
  • Når voksne og børn/unge har svært ved at forstå og tale med hinanden
  • Når der er usikkerhed eller uenighed i forhold til børneopdragelse
  • Ved skilsmisser
  • Hvis familien er ramt af sygdom, sorg eller kriser, og man har svært ved selv at få talt om det

HVEM SKAL DELTAGE I FAMILIETERAPIEN?

Det er meget forskelligt afhængig af problematik og familieforhold.
Overordnet omfatter familiesamtalen alle i familien, hvor alle har mulighed for at blive hørt og forstået.
Det kan være relevant,  at de voksne kommer til en forsamtale, hvor det, der ønskes hjælp til, konkretiseres.
Nogle gange kan det være relevant primært at tale med forældrene.
Det konkrete forløb aftales med den enkelte familie

FORMÅL MED FAMILIETERAPIEN:

  • Bedre trivsel og mere glæde i familien
  • Større tryghed og tro på at alle vil hinanden det godt
  • At familien får indsigt i, hvordan de gensidigt påvirker hinanden
  • At familien bliver bedre til at tale sammen og forstå hinanden
  • Færre konflikter og skænderier i familien
  • At gå fra at finde fejl hos hinanden til i stedet at fokusere på ressourcer
  • At give gode relationserfaringer videre til sine børn