< tilbage til generel beskrivelse
Lindas tilgang
Et hvert liv rummer op og nedture. Det er min overbevisning, at vi som mennesker trives bedre, når vi har nogen at støtte os til. Hvis du vælger at kontakte mig, får du en professionel støtte og sparringspartner, der har en bred teoretisk viden om psykologiske og almenmenneskelige problemstillinger. Du får også et medmenneske at dele med. Med rigtige erfaringer – ikke blot fra bøger.
Jeg tror på, at trygge rammer er afgørende for at skabe forandringer. For når vi oplever en større tryghed, bliver vi mere modige og åbne. Derfor er det vigtigt, at vi får et godt samarbejde, så du kan få det rum, du har brug for. Og derigennem få nye handlemuligheder og perspektiver på dig selv og andre.